Fiske-Tis!

Hvornår kommer barn 8? -Opfølgning

I lørdags lavede jeg et indlæg her på blåååååggen som hed “Hvornår kommer barn 8?”. Den udkom lørdag morgen, da alle vi forældre alligevel er stået op, fordi vores mini mennesker ikke gider sove og slet ikke vil lade forældrene sove 😄 Hvis du ikke fik det læst, kan du give dig i kast med det her: http://barnligfar.dk/hvornaar-kommer-barn-nr-8/

Indlægget medførte en del respons, både her på bloggen og ovre på fjæsen. Jeg har prøvet at samle trådene sammen og vil derfor følge op med dette indlæg.😃

Mange børn… Mange meninger om mange børn!

Min kone og jeg har en samlet børneklan på 7 når vi alle er samlet. Vi er en stor familie, større end gennemsnittet. I vores hverdag tænker vi ikke over det. Men det faktum at børneflokken overstiger de fleste andre familiers medlemstal, medfører en del kommentarer samt spørgsmål såsom hvornår kommer barn 8? Et spørgsmål som både kommer fra bekendte og folk som på ingen måder er bekendte! Min børne-flok-størrelse er åbenbart noget der opfordrer til at folk lige giver deres mening til kende. 😶

Folk må gerne være nysgerrige, undrende og spørge ind til vores familie og størrelsen på det. Men sætninger som “Så skal i vist ikke have flere” er kommentarer som er provokerende og grænseoverskridende. Min kone og jeg forbeholder os retten til selv at være chauffør i vores liv og bestemme kørselretning.🙏🏻

Skal vi have flere? Jeg aner det ikke. Længere er den ikke. Vores liv og børnestørrelse er vores valg, og ikke en demokratisk folkeafstemning.

Jeg er ikke alene…!

Kommentarerne i kølvandet på indlægget berettede at mange af jer følgere har oplevet folk gerne kommentere jeres familie. Både højde, drøjde, bredde og antal på familiens størrelse.😏

Vi kan åbenbart godt lide at kommentere og blande os i hinandens familiesammensætninger. Men bare rolig, for du har samme ret som mig: Du har selv serveretten til eget liv, og publikum behøver ikke lege dommer eller træner på hvordan du skal spille.

Vælger du et liv uden børn? Det er dit valg… Har du lyst til at få 13-14 stykker så du har et helt fodboldhold plus lidt reserver til bænken? Det er dit valg… Slut prut.

Digitalt kram fra Barnligfar

Få direkte besked hver gang der er nyt på bloggen, så tryk FØLG. 

 

1 kommentar

  • Vi har 5 børn når alle er samlet og flere mener da også vi skal få nr. 6, så det ikke er et ulige antal og en føler sig uden for eller så vores fælles barn ikke er ensom når de 4 andre ikke er hjemme…. Vi har valgt ikke at få flere, det er vores valg, vi ønskede kun én fælles inden de 4 andre blev alt for store, ikke et sæt mere og starte helt forfra. Allerede med 5 børn er der plads problemer i bilen, så nu har vi to (billige end én stor), får vi flere kniber det med plads i bilen igen, specielt hvis de skal have legekammerat med hjem, og hvor pokker skulle alle de børn sove, vi er løbet tør for skuffer 😜
    Jeg har altid ønsket mig 3 selv, det har jeg fået plus 2 fantastiske bonusbørn, så der bliver ikke nogen nr. 6 BASTA BUM ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fiske-Tis!