Ikke alle mænd er pædofile.!

Interview med komiker Anders Fjelsted

Anders Fjelsted er stand-up komiker. Og ret erfaren indenfor området, da han har været igang i mere end 20 år👏🏻

Lige nu kan du opleve Anders Fjelsted i ørerne!
Anders udgiver nemlig en underholdende podcast om fodbold⚽😊
Det kan du læse mere om senere i dette indlæg.
(Eller besøge den tilhørende facebookside her: https://www.facebook.com/fjellesfodboldfjol/)

For udover at lave en fed og sjov fodboldpodcast er Anders Fjelsted far! Og dette ville jeg gerne interviewe ham om.
Da jeg personligt har 0% erfaring med livet som komiker var jeg nysgerrig på hvordan han forbinder arbejdslivet med rollen som far.

Om det fortæller Anders:
“Jobbet som komiker adskiller sig nok mest fra ‘almindelige’ jobs ved, at det oftest foregår om aftenen, og man indimellem er på tour, hvor man er væk i flere dage i streg. I forhold til familien betyder det, at jeg tit smutter lige omkring spisetid, og derfor ikke er med til den del, ligesom jeg ikke så ofte er der til at putte”

Men at have skæve arbejdstider har også nogle fordele når man er forælder:
“Jeg har som regel god tid om morgenen, så vi ikke behøver stresse ud ad døren… Hvilket  betyder, at ungerne ofte kommer lidt for sent, men jeg er begyndt at aflevere dem i garderoben, så jeg ikke behøver se læreren i øjnene, når de lister ind og sætter sig 😆
Jeg kan også ofte hente dem ret tidligt, hvilket er skønt.

At være far er vigtig for Anders, og med far-titlen kommer også et ansvar, som han tager på sig:
“Jeg føler et kæmpe ansvar for mine ungers velbefindende. Jeg er ikke bleg for at erkende, at jeg nok tilhører curlingsegmentet. Jeg burde faktisk have været med til Vinter-OL, så havde der været en sikker guldmedalje til Danmark.”

Følgere af denne facebook blog ved at undertegnede til tider er ret barnlig… Derfor er titlen ‘Barnligfar’ velvalgt  😆
Jeg har nok en personlighed, som mest af alt minder om et 10 årigt barn der er blevet sluppet løs med et dankort i en legetøjsforretning.

Og jeg er ikke den eneste far som elsker det barnlige univers.
Anders gør sig faktisk ret umage for selv ikke at blive alt for voksen:
“Jeg forsøger altid at være med på deres niveau, når vi leger og fjoller. Min store datter er ved at nå en alder, hvor far er ved at blive pinlig. Og det kan jeg jo slet ikke håndtere. Så gøgler jeg bare endnu mere.”

Men selvom Anders indeholder vittigheder og gøgl, så er han også far med stort F…
(Det staves med lille f, det er bare sådan et af de der dumme ordsprog man bruger for at understrege en pointe)

Så da jeg spurgte om han havde nogle råd til alle os fædre, var svaret følgende:
“Tag jer tid til jeres børn. Jeg har altid haft det sådan, at tid er vigtigere end penge. Hvis jeg som 60-årig fortryder, jeg ikke fik mig den Porsche, kan jeg altid arbejde mod at få en Porsche til den tid. Men hvis man som 60-årig fortryder, at man ikke var nok sammen med ungerne, er der sgu ikke så meget at gøre ved det. Jeg hører alt for ofte, om fædre der altid arbejder/rejser. Jeg tror de fleste børn prioriterer nærvær over luksus.
Derudover så lyt. Og sørg for at få børnene til at fortælle. Når jeg er hjemme til at putte, bruger vi en del tid på at læse godnathistorier og snakke.

Jeg beder altid mine børn nævne mindst 3 gode og 1 dårlig ting, der er sket i løbet af dagen. Det er en god måde, at få dem til at vende dagens begivenheder på.
Og et sidste råd må være at lære dine børn at tabe. Der er ikke noget værre end børn, der ikke kan tåle at tabe, fordi de altid får lov til at vinde hjemme. Glæden ved at vinde, er også større, hvis man ved man har fortjent sejren.”

Anders Fjelsted er far. En far med fjol og alvor. Faktisk kan du købe og se hans seneste show
“Lige ved og voksen” som netop handler om det at blive voksen.
Du kan hente det for små 30kr her:
http://andersfjelsted.dk/

Derudover udgiver han podcasten
“Fjelles Fodboldfjol” hver mandag. Som lytter af denne podcast kan jeg sige, at nu er mandag ikke længere så trist en dag 😊
Smut ind på iTunes eller et andet sted du hører dine podcast og find “Fjelles Fodboldfjol”.

Om podcasten fortæller Anders selv dette:
“Det er en podcast hvor jeg snakker med interessante gæster om deres forhold til fodbold, yndlingsklub osv. og fjoller med ugens resultater/begivenheder. Der har været mange gæster forbi. Bl.a. Jes Dorph, Anders Breinholt, Mick Øgendahl, Andreas Bo, Lars Hjortshøj, Brian Lykke, Tina Müller, Mikael Simpson og mange flere.”

Interviewet med Anders Fjelsted minder mig om, at børn er vigtige, og deres legende tilgang til livet er værd at bevare… Og man skal huske at være fjollet 😃

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ikke alle mænd er pædofile.!