Fødsel...!

Perfekt forælder & andre fantasi-figurer!

Vi sad alle på hver sin stol i rundkredsen. Den der type stole, som ethvert klasselokale har. Lidt for hårdere, lidt for billige, men stærke nok til at holde i adskillige år, så mange mennesker kan sidde dårligt på dem.

Det var blevet tid til at mødes i gruppen for “fantasi-figurer”!

Superman sad ved siden af mig. Overfor mig sad julemanden og pillede sig i det store hvide hipster-moderne skæg.
I rundkredsen sad også en politiker som altid holdte sit løfte, og en bankdirektør uden gyldent håndtryk !

Og så var der mig.
Jeg var blevet sendt herhen fordi jeg gerne ville være den perfekte forælder 👶🏻💙

Jeg kunne bare ikke! Jeg ville så gerne være den perfekte forælder.
Den person som altid har overskud, tålmodighed og kræfter til at være et solidt og godt forbillede for mine børn 🙏

Men den morgen havde jeg skældt ud…
Mit overskud havde været lige så tynd som en professionel cykelrytters overarme! 🚴‍♂️

Jeg havde skældt ud over en ligegyldig bagatel, som på en god dag aldrig havde fået min stemme til at hæve sig. Men idag gik det galt. Jeg handlede forkert.

Jeg fortalte dette til gruppen, mens jeg grædende trykkede mig ind i supermans stærke favn.
Mit snot og mine tårer klæbede sig fast til det fine “S” på hans bryst, mens han prøvede at trøste mig.

“Ingen er perfekte… Det er okay at fejle” brummede en stemme.
Det var politikeren som aldrig havde brudt et løfte, der havde slynget ordene afsted mod mig. Bankdirektøren uden det gyldne håndtryk kiggede anderkendende mod politikeren og nikkede mens hans sagde “Manden har ret”. Måske han bare leflede for ham i håb om, at politikeren ville sørge for at bankdirektøren alligevel fik et gyldent håndtryk.

Eller måske var det bare fornuftigt. Det lød fornuftigt.
Men kunne man tro på politikeren?
Man er jo ikke vant til at der blev sagt oprigtige ting fra en politiker. Jeg gned min hånd i hovedet, og fjernede de salte tårer…
Måske han havde ret.
Måske det er okay ikke at være perfekt?

Dagens gruppe session blev rundet af, og efter at have vinket farvel til julemanden som forlod stedet i hans flyvende kane, trukket af Superman fordi rensdyrene havde fri, traskede jeg hjem.
Hjem til mine børn.
De børn jeg elsker, selv når jeg skælder ud.
De børn som krammer mig, selvom jeg laver fejl 💙🙏

Digitalt kram fra Barnligfar.

Følg Barnligfar på facebook her: http://www.facebook.com/barnligfar.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødsel...!